ATP

// om ATP

Loft37 og ATP har i mange år arbejdet sammen om pensionsgigantens tilstedeværelse på nettet. Senest har Loft37 relanceret den sektion på ATP.dk, der hedder "Om ATP".

Sektionen bygger naturligvis på de designprincipper, Loft37 har udviklet tidligere, og alligevel tager "Om ATP" sig noget anderledes ud end det øvrige site. Mens sektionerne "Privat" og "Erhverv" er meget fokuserede på at tilbyde god service i form af brugervenlige funktionaliteter og et højt informationsniveau, så er "Om ATP" mere brandorienteret. Det kommer til eksempelvis til udtryk ved brugen af mange store fotos og et mere corporate design.

Der er i designet lagt vægt på en høj grad af fleksibilitet. Det kommer bl.a. til udtryk på undersiderne, hvor der arbejdes med op til 10 forskellige designskabeloner for at imødegå alle virksomhedens kommunikationsbehov.
På forsiden er fleksibiliteten tænkt ind med et enkelt greb; nederste halvdel af forsiden kan nemt forvandles fra seks små felter til et stort felt eller tre mellemstore. De giver ATP gode muligheder for at kommunikere målrettet til enhver tid.

www.atp.dk